Bertil er alene hjemme. Han ligger på sengen og føler sig ensom. Pludselig hører han små, trippende fodtrin under sengen. Spøger det mon, tænker Bertil og bøjer sig ned over sengekanten. Og så får han øje på noget mærkeligt. Dér, under sengen, står ... ja, det ligner en helt almindelig dreng. Der er bare dét ved det, at han ikke er meget større end en tommeltot. ”Hej,” siger drengen. ”Jeg hedder Niels Karlsson Pusling.” Karlsson Pusling.”
