Den 8. december 1995 rammes Jean-Dominique Bauby af en hjerneblødning. Den 42-årige familiefar og succesrige chefredaktør på det internationale og højtprofilerede modemagasin, Elle, er med ét forvandlet til en levende grøntsag - fanget i den tilstand, lægerne kalder locked-in-syndrom: Hans mentale ressourcer er ubeskadigede, men hans krop er fuldstændigt lammet. Han er som fanget i en dykkerklokke. Ved at blinke med det ene øjenlåg i et morselignende kode-system dikterer han sine indtryk fra sygesengen og rullestolen, sine overvejelser, drømme og erindringer, der melder sig med særlig styrke i den tilsyneladende umulige situation. I sit ultimative fangenskab finder og raffinerer Bauby en anden frihed: Forestillingens, tankeflugtens og bevidsthedens sommerfugleagtige frihed. Han nedfælder sine erindringer med titlen "Dykkerklokken og sommerfuglen", der er gennemsyret af det eksistentielle perspektiv, som de fleste af os paradoksalt nok først får, når noget er gået galt.
